Derfor vælger finanssektoren Karnov
I en verden med stram regulering og høje dokumentationskrav giver Karnov jer sikker adgang til kommenteret lovgivning, afgørelser og ekspertviden. Det sparer tid, minimerer risiko og styrker jeres compliance – hver dag.

Værd at vide om Karnovs løsninger
KAILA
KAILA er Karnovs juridiske AI-assistent, og kan hjælpe dig med at løse komplekse juridiske opgaver og spørgsmål på ganske kort tid.
Ved at kombinere vores omfattende database af juridisk information med avanceret AI, leverer KAILA pålidelige svar med kildehenvisninger, hvilket baner vej for betydelig optimering af effektivitet og tidsbesparelser i din hverdag.
Karnovs noter
Det er i Karnovs Noter, at du finder det overblik, som sikrer, at du baserer dine beslutninger på det rette grundlag.
Sammen med en hovedredaktør på hvert fagområde - og Karnovs redaktion - sikrer fageksperterne, at noterne er altid er ajourført.
Forarbejder
Forarbejder giver dig de væsentligste kildedokumenter til forståelse af lovgivningen og dens baggrund. Du får bl.a. alle ændringslove til gældende dansk lov, oprindelige hovedlove og tilhørende lovforslag med bemærkninger samt udvalgsbetænkninger ved nyere ændringslove.
Hver en lovbemærkning i de fremsatte lovforslag er linket op til relevante paragraffer i hovedloven. Få dermed nemt overblik over sammenhænge i det juridiske indhold.
Personlige værktøjer og overvågning
Karnovs løsninger tilbyder et bredt udvalg af personlige værktøjer. Du kan bl.a. foretage overstregninger og tilføje egne notater og kommentarer, tilføje personlige genveje samt oprette mapper og skabe din egen foretrukne struktur.
Du kan også følge lovområder eller bestemte paragraffer og få besked ved ændringer, så du altid er ajourført på netop dit fagområde.
Lov om finansiel virksomhed
FIL Online er relevant viden, når du beskæftiger dig med den finansielle sektor.
Via modulets lovregister får du overblik over de afgørelser og kendelser, der er afsagt i relation til den konkrete paragraf, og du kan nemt se, hvor en afgørelse er omtalt – eksempelvis i kommentarerne til loven, Karnovs noter osv.
Forsikrings- og erstatningsretlig domssamling
Med FED-modulet har du alle afgørelser samlet et sted – let tilgængelige via overskuelige søge- og opslagsfunktioner, der gør dit arbejde meget mere effektivt.
Modulet bringer domme og kendelser siden 1994 i fuld tekst og med resumé – og desuden kendelser afsagt af Ankenævnet for Forsikring helt tilbage til 1974.