Vores samfundsansvar
Karnov har en målsætning om at løfte vores del af ansvaret, og bidrage til en mere bæredygtig, retfærdig og inkluderende fremtid.
Vores initiativer bygger på en ambition om løbende forbedring og optimering samt kontinuerlig læring.

Hos Karnov Group lyder missionen "Clearing the path to justice" - noget der også gælder, når vi arbejder med ESG. Vi ønsker at skabe langsigtet værdi for alle vores interessenter; aktionærer, kunder, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af.
Vores initiativer hviler på et ønske om løbende forbedring og læring, og vi arbejder konstant på at effektivisere vores processer gennem hele værdikæden.
Vi har et tæt samarbejde med vores leverandører for i fællesskab at drive kontinuerlige forbedringer og for at styrke vores interessanter og den indvirkning vi alle har på samfund og miljø.
Her finder du Karnov Groups årsrapport, inklusiv rapport om bæredygtighed: Årsrapport
Socialt ansvar hos Karnov
Socialt ansvar og mangfoldighed er centrale principper i vores arbejde med ESG.
Ved at fremme et inkluderende arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver og erfaringer opmuntres, arbejder vi for at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan trives og føle sig trygge.
Karnov stræber efter at fremme ligestilling, inklusion og mangfoldighed blandt vores medarbejdere og i vores partnerskaber.


CSR
Hos Karnov støtter vi udvalgte organisationer, der som en del af organisationens arbejde fremmer retssikkerheden for nogle af de mest udsatte og sårbare befolkningsgrupper.
Med en mission, der handler om at bane vejen til bedre retssikkerhed, ønsker vi som virksomhed at gøre en positiv forskel for de udsatte og sårbare, som også har krav på retssikkerhed. Derfor har vi i øjeblikket involveret os i nedenstående organisationer, som vi både ønsker at lære at kende men også lære fra.
Følgende organisationer støtter vi:


LGBT+ Danmark er Danmarks største forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der bryder med normer for køn og seksualitet. Deres vision er en verden med lige muligheder og bedre trivsel for alle uanset kønsidentitet og seksualitet.
Exitcirklens mission er at styrke voldsofre til at leve et liv uden psykisk vold og negativ social kontrol.
Exitcirklen tilbyder gratis juridisk rådgivning, socialrådgivning og advokat henvendt til psykisk voldsramte, der har behov for at få afklaret deres rettigheder og handlemuligheder. Exitcirklens tværfaglige indsats ”Til Døden Os Skiller” er rettet mod kvinder med muslimsk kulturbaggrund, som oplever problemer i forbindelse med indgåelse eller opløsning af et religiøst ægteskab.

Joannahuset er et døgnåbent krisecenter for børn og unge under 18 år.
Er du udsat for vold eller andre overgreb og svigt? Lever du i et hjem med alvorlige konflikter? Eller lever du i en form for hjemløshed? Så kan du få hjælp i Joannahuset, som tilbyder omsorg, husly, rettighedsbaseret rådgivning, retshjælp, rettighedsbaseret bisidning og brobygning.
SletDet Rådgivningen hjælper børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med at håndtere digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.
At blive udsat for en digital krænkelse, kan blandt andet få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, ked af det, seksualiseret, diskrimineret, bange eller bekymret – og det kan være lige så alvorligt som en fysisk krænkelse.
%20(5).png)
HackYourFuture Denmarks mission er at støtte flygtninge, asylansøgere og personer i familiesammenføring i at opbygge et nyt liv i Danmark gennem adgang til meningsfuld beskæftigelse i den danske tech-branch.
Disse grupper er blandt dem i Danmark, der statistisk set har lavest tilknytning til arbejdsmarkedet, på trods af at mange har en solid uddannelsesbaggrund og lang erhvervserfaring fra deres hjemlande. De møder ofte strukturelle barrierer som sproglige udfordringer, manglende netværk og vanskeligheder med at få deres kompetencer anerkendt.